Om os

NewResell er et lille startup-firma der sælger second hand tøj på nettet til fornuftige priser. Tøjet finder vi på loppe- og kræmmermarkeder rundt om i landet. 🚗

Som en del af vores koncept, forsøger vi også at finde lignende stykker tøj som nyt hos andre onlinebutikker. På den måde kan du måske alligevel få det tøj du havde udset dig, såfremt det er udsolgt eller ikke passer i størrelsen eller farven hos os. 💚

Vi sælger genbrugstøj og matcher det med nyt – deraf navnet NewResell. ♻️

Mød ejerne

Sune Schulze

Sune

Sune har arbejdet med online marketing i en del år, og har aldrig rigtig interesseret sig for tøj. Indtil han mødte en smuk kvinde fra Argentina. Et giftemål og lange snakke om mode og forskellige stilarter senere, er han nu engageret i tøjmærker og designere, og interesseret i, hvordan man behandler og vedligeholder tøj så det holder længere. Sune tager sig af en masse praktiske ting på webshoppen, og hjælper Veronica med at sortere i tøjet, når hun endnu engang har købt alt for meget ind på én gang.

Veronica

Veronica er oprindeligt fra Argentina, men flyttede til Bolivia som teenager. Senere rejste hun til Europa for at udforske kontinentet, og i Danmark mødte hun en høj, flot fyr (Sune), som hun forelskede sig i og blev gift med. Veronica elsker tøj og har en særlig passion for at købe og sælge, hvorfor en onlineshop med genbrugstøj er den perfekte beskæftigelse for hende. Du kan møde Veronica på genbrugsmarkeder rundt omkring i Danmark, hvor hun køber ind til shoppen, og når du kontakter os med spørgsmål om tøjet fundet her i onlinebutikken.

Følg os